Varmekompostering

Varmekompostering er ikke meget brugt blandt urtehavedyrkere, det burde det være. Ofte laves en kold kompost i lukkede beholdere der sommetider giver omsætning under anerobe forhold. Eventuelt sker komposteringen ved hjælp af orm

Jeg kommer med en opskrift på hvordan jeg varmekomposterer længere nede. Først lidt argumenter om hvorfor jeg synes, varmekompostering er den rigtige måde at kompostere på:

• Varmekompostering dræber sygdomme og skadedyr, der eventuelt sidder i plantematerialet.
• Varmekompostering slår ukrudtsfrø ihjel.
• Varmekompostering eliminerer flerårigt ukrudt som for eksempel kvikgræs og skvalderkål.
• Plantedelene nedbrydes meget hurtigere ved varmekompostering.
• Kvælstoffet omdannes til nitrat pga høj tilgængelighed af ilt, hvilket forhindrer tab af næring i form af ammonium-fordampning.
• Varmen til komposteringen kommer af sig selv, den skal blot hjælpes lidt på vej.

Nu til opskriften

Det vigtigste er af få så meget ilt i kompostbunken som muligt. Det får jeg ved at holde materialet løst og undlade at pakke det hårdt sammen. Den må heller ikke være for våd, så den beskyttes mod al for meget regn. På den anden side, den må heller ikke blive for tør. Begge dele stopper komposteringen. Der kan godt mistes en del vand ved fordampning, når komposten er meget varm.

Billederne viser hestekompost, det skyldes, at på denne årstid er der ikke materiale til den almindelige haveaffaldskompost. Opskriften er den samme uanset hvad jeg bruger.

Jeg starter med at samle materialet til komposten. Om sommeren er det en løbende proces. Jeg lægger hele tiden nyt i beholderen. Mine kompostbeholdere er udtjente stålnet, der tidligere har levet et liv som beskyttelse omkring palletanke.

Jeg fordeler kompostmaterialet i lag over hinanden. Der kommer både fint græs fra græsslåmaskinen, grøntsagsaffald, kartoffeltoppe mv, staudetoppe, og hakkede smågrene fra buske og træer i.

Det gælder om at få både vådt grønt, og det mere hårde materiale fordelt i lagene, så ilten let kan komme ind i bunken. Og få det rette forhold i mellem kulstof og kvælstof.

Jeg kan ikke finde på at lægge papir og slet ikke pap eller lign i komposten. Jeg aner ikke hvad der anvendes i produktionen af pap og papir, så det er bandlyst.

Når lagene har en vis tykkelse, så begynder bunken at tage varme af sig selv. Og så begynder det at blive svært at få fyldt beholderen op, for materialet omsættes lige så hurtigt. Kompostbunken kan sagtens stå og holde sig varm det meste af sommeren, blot jeg jævnligt lægger nyt materiale på.

Hen på sensommeren, når der ikke længere er så meget vækst i planterne, og dermed ikke så meget at smide i komposten, så begynder temperaturen at falde.

Det er tegn på at nu skal kompostbunken stikkes om første gang. Jeg gør det ved at flytte det hele over i beholderen ved siden af med en spidsgreb. Jeg tager indholdet fra en side af, så det øverste og nederste bliver blandet. Det der ligger yderst kommer ind i bunken. Hver grebfuld rystes godt for at findele og blande materialet og få godt med luft i bunken.

Derefter går der som regel kun få dage før temperaturen i bunken er steget til op mod de 60 grader, somme tider højere. Det er nu alle ukrudtsfrøene slås ihjel. Det samme sker med skadedyr og sygdomme, f eks kartoffelskimmelsvampe.

Indholdet er først klar til brug, når temperaturen af sig selv er nede på den omgivende temperatur.